
Her kommer en hurtig opskrift på syltede valnødder. Sidst jeg lavede dem, havde jeg en del valnødder tilbage fra Jul, hvor de var blevet brugt som en del af året julepynt. Man kan selvfølgelig sagtens lave syltede valnødder af dem der kommer i pose fra supermarkedet.
Valnødderne er selvfølgelig gode til ost. Jeg spiser dem også gerne sammen ricotta, kvædemarmelade el. blåbær på et stykke brød om morgenen.
Ingredienser:
80 g valnødder
1½ dl lys sirup
½ dl vand
2 spsk god mørk rom
2 stjerneanis
skallen af en lille økologisk appelsin
Sådan gør du :
Blancher valnødderne i kogende vand et par minutter. Riv skallen af en øko appelsin med enten med et julienne jern eller et godt rivejern
Bland sirup og vand, rom og stjerneanis i en lille gryde og start med at varme op. Tilsæt nødder og appelsinskal og lad det simre i 15-20 minutter.
Kom nødder og sirup i et skoldet glas – evt skyllet med atamon. Kan holde i køleskabet i minimum 3 måneder, men så længe kommer de nok ikke stå i fred.
Leave a Reply